LÆR AT LAVE PAPIRBLOMSTER


24.-26. JULI 2026


Med Katrine - og Cecilie Hyltén-Cavallius


OM DAGENE


Heroppe elsker vi at lave papirblomster. På dette retreat kommer du til at lære at lave forskellige typer af papirblomster. Vi skal inspireres af de blomster, som findes i naturen og måske finde på nogle helt nye.
Derudover skal vi spise smuk og nærende mad, med masser af grønne sager, gå ture, slappe af, dyppe os i den svenske skovsø og nyde et saunagus med masser af blomsterdufte. Tag afsted med din veninde/ven, kæreste, mor/far, bedste, eller kom som dig selv. Alle er meget velkomne og du behøver ingen erfaring for at deltage. Vi glæder os til en kreativ weekend i godt selskab med tusinde blomster.


PRIS:

3700 DKK

Tilmelding: Skriv en mail til mail@kvarnenretreat.com


OM KVARNEN

Kvarnen er en nedlagt vandmølle som ligger midt i den store svenske fyrreskov ved kanten af en smuk opdæmmet sø. Stedet ligger nær byen Olofström 2,5 times kørsel fra København. Vi elsker at bygge og de sidste par år, har der været mange projekter, som nu står færdige. bl.a. vores yogasal med panoramaudsigt udover søen og en sauna oppe i træerne. På kvarnen leves det enkle liv i naturen med alt hvad det indebærer. Læs mere om Kvarnen her på hjemmesiden eller på vores Instagramprofil: @Kvarnen.retreat


OM OS

Vi er Katrine og Cecilie - mor og datter. Vi finder stor glæde i at være kreative sammen - gerne i naturen. Katrine er 20 år og Cecilie 52 og vores ønske er at samle en gruppe i alle aldre, der har lyst til en kreativ weekend på kvarnen. En hvor vi lader verden stå stille for en stund og fordyber os i noget så fredeligt som at kreere smukke blomster.


PRIS

3700 DKK

Tilmelding: Skriv en mail til os på mail@kvarnenretreat.com


OVERNATNING OG FACILITETER

Vi overnatter i små hyggelige to- og trepersonersrum på loftet. Her er småt men godt. Der er ståhøjde i alle rum undtagen på vores to rum på hemsen, hvor man skal op ad en stige. Skriv til os hvis det er en udfordring for dig, så finder vi en plads der passer. Hvis du forventer en luksusretræte, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men nok ikke som du kender det fra et hotel. Her er det den svenske natur og alt det, den tilbyder, vores fokus. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra- som et udendørs bad Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger.

NB. Vi har dyr på Kvarnen (Katten Louis). Færdes ude og kommer sjældent ind.



FORPLEJNING

Der vil være 2 måltider om dagen. En stor brunch og middag om aftenen. Om morgenen vil der være en udrensende ingefærdrik. Der vil stå lidt frugt og snacks fremme hele dagen, hvis man skulle blive sulten mellem måltiderne. Alle kommer til at have et par lettere opgaver på retreatet (ialt hvad der svarer til 1/2-1 time).

Retreatet er uden alkohol.



TRANSPORT

Det er helt sikkert nemmest at komme til Kvarnen i bil. Ofte plejer vi at samkøre og dele udgifter til bro og benzin. Det kan godt lade sig gøre at komme med offentlig transport. I vil dog skulle arrangere afhentning og køre det sidste stykke (ca. 12 km.)

Vi har plads til 17 deltagere på dette retreat.

NB: Disse dage er for voksne- se vores andre arrangementer for familier.



REGLER FOR AFLYSNING

Det er som udgangspunkt ikke muligt at få penge retur for billeter ved aflysning, men man er velkommen til at sælge sin billet videre til en anden deltager.