I 2019 begyndte renoveringen af Björkefalla Kvarn. Bygningen stod uisoleret og var i en ringe forfatning. Taget stod til udskiftning og facaden var meget dårlig. Der manglede vinduer og i kælderen var der utæt ud mod søen, så vandet fossede ind. Et ordentligt håndværker tilbud! Bygningen er fra 1948 og har været brugt til at male mel og har også haft et lille udendørs savværk. der har været vandkraft på matriklen siden 16-tallet og på grunden ligger stadig den gamle møllebygning, som i dag ikke er i brug. Alle maskiner stod tilbage da vi overtog den "nye mølle" og vi har bevaret dem alle i renoveringprocessen. Herunder ses Kvarnen før vi gik i gang med renoveringen i 2020 og i 2023 hvor vi blev næsten færdige (tag mangler tagpap- det har det fået nu).
Der var en del folk ansat på Kvarnen på Kvarnen, hvor blev der malet mel helt frem til 1980. Mølleren Algot boede i huset ved siden af (det sorte hus, som han selv havde bygget) og hans bror i det lille røde hus (Maries hus), som er det øldste hus på grunden. Vi købte bygningen i 2020 af Anders Björkman. Bygningens facade var hårdt ramt, men selve konstruktionen var intakt og vi kunne se mulighederne, selvom huset udefra, lignede et spøgelseshus. Husets placering helt op til dæmningen og de store rum med vinduer mod alle verdenshjørner, gav os følelsen af at være på et kømpe skib. Vinduerne var dækket til med brædder og den røde maling var for længst skallet af, men da vi fik skruet brædderne af og lyset stømmede ind fra alle sider, var vi ikke i tvivl om at dette hus havde et kæmpe potentiale.
Vi har altid gang i byggeprojekter på Kvarnen. Her forneden kan du se nogle udvalgte. På vores instagram profil (@kvarnen.retreat) dokumenterer vi jævnligt, hvad vi går og roder med og for de byggeinteresserede, nørder vi lidt med detaljer, materialer og alt det der interesserer os i de forskellige processer. Her er projekterne illustreret med billeder før renoveringen og billeder af som det ser ud i dag.
Indgangen til det sorte hus har altid været lidt trist. En slidt dør og et betonfundament, som savnede den klassiske forstuekvist, som er "et must" på alle svenske træhuse. Facaden var gul (den forkerte synes vi) og vinduerne brune. Vi malede huset for nogle år siden, men først for nylig fik vi skiftet døren ud og bygget en forstue. Vi blev inspirerede af et møllejul og lavede derfor en konstruktion, som har samme karakter med et og spær der går ud herfra.
Her forneden ses hovedhuset, som det så ud da vi købte det for 15 år siden og som det ser ud i dag, hvor der er kommet en forstue. Den mangler stadig en gang maling, så det må være næste projekt.
Vi har Vi har længe drømt om en nemmere måde at komme fra stuen og ud på en terrasse mod syd. Vi savede et kæmpe hul i facaden og satte en dør i som vi havde fåret af vores ven Jakob sand (tak for den). Døren var fra en villa på Frederiksberg og over næsten 100 år gammel men i fin stand. Næste projekt er at lave størrere en terrasse foran døren - den i ser her er midlertidig -vi brugte den del af facaden vi havde savet ud, bare for at få et indtryk.
Efterhånden som vi fik indrettet det sorte hus med sovepladser i skunke og på hemse, fik huset brug for nye og større vinduer. Vi har ialt indsat 22 nye vinduer og døre i de 4 huse som findes på grunden. Alle vinduer er genbrugte ligesom de nye døre vi har sat i det sorte hus ud mod terassen og ved hovedindgangen. Fordi alle vinduer er genbrug er de ikke ensartede, sprosser og formater varierer og det kan vi egentlig godt li. Når man bygger med genbrugsmaterialer må man acceptere, at det nogle gange er materialerne og byggedelene der bestemmer designet.
Hvis du kigger nøje efter vil du se at huset tilmed har fået en skorsten mere.
Maries hus har gennemgået en større forvandling både ude og inde. Huset er blevet malet og der er sat et nyt stort vindue i mod øst. Indendøre var stueplan delt i 3 så rum - stue, køkken og et lille skafferi. Vi væltede samtlige vægge, så vi fik et stort rum og dermed mere lys i stuen, som nu indeholdt alle funktioner. En anden fordel var at varmen fra brændeovnen nu kunne komme ud i hele rummet. Alle vægge i stuen var beklædt med gipsplader. Dem tog vi af for at træbeklædningen kunne stå frem.
Nedenfor ses husets østfacade og "før og nu" billeder indefra mod øst og nordøst.
Dette var engang et mørkt tørreloft med et lille vindue i hver gavl. Bag det tillukkede tag kunne vi kun drømme om den svimlende udsigt udover søen, som vi vidste lå bagved de grå tagplader. I 2020 begyndte vi renoveringen og lidt over et år efter, kunne vi indtage salen til yoga, meditation, dans og meget andet.
Herunder ses en konstruktionstegning af Kvarnen og en plantegning over yogasalen. Se flere billeder fra processen under "Yoga - og dansesal" øverst i menuen.
Vi byggede saunaen i 2022 i sol og vind sne og slud. Den er nu flittigt i brug og fungerer så godt! Saunaen er bygget i træerne og fordi træerne stod på deres egen måde og slet ikke anede at de skulle bære en sauna, er grundplanen af saunaen styret af hvor træerne står. Et af træerne stod midt i det hele og er i dag integreret i designet og går op igennem gulv og tag.
Saunaen er helt bygget i træ - træ der er skovet i området og savet af vores ven Lasse der har et savværk. Der er brugt rødlærk til konstruktion og asp til bænke. Saunaen er opbygget som en skeletkonstruktion der er isoleret og beklædt med brædder. Vi har gerne ville vise konstruktionen og dermed ikke bare beklæde konstruktion og dermed skjule den. I stedet har vi valgt at konstruktionen er synlig både indvendig og udvendig. Og beklædningen ligger inde imellem konstruktionen og dermed viser hvordan saunaen er konstrueret.
Se mere om vores sauna under" Sauna" øverst i menuen.
Se mere om vores byggeri på Instagram, hvor vi dokumenterer det meste af hvad vi går og roder med heroppe :-)
Kærlig hilsen Cecilie og Finn