Saunaen i træerne


Kvarnen ligger omkranset af en opdæmmet sø og 2 åer. Med alt det vand skulle stedet klart have en sauna. Kvarnen laver mange forskellige retreats og vi kunne se at en SAUNA ville være en kæmpe mulighed og en kvalitet for alt hvad vi laver. Vi kunne også se hvor dejligt det ville være i vores private liv, fordi Kvanen også er vores sommerhus for venner og familie.

Vi startede med at saunaen da kunne ligge i et af vores små skure. Måske var den alligevel for lille..og da vi en dag stod på en stige lige præcis der hvor saunaen ligger i dag, og skulle save en brækket gren ned, vidste vi at lige her skulle saunaen ligge. Eller svæve fordi det blev tydeligt at saunaen da skulle op i træerne med udsigt ud over søen. Saunaen er bygget i træerne og fordi træerne stod på deres egen måde og slet ikke anede at de skulle bære en sauna, er grundplanen af saunaen styret af hvor træerne står. Et af træerne stod midt i det hele og er i dag integreret i designet og går op igennem gulv og tag.


Saunaen er helt bygget i træ. Og bygget med træ der er skovet i området og savet af vores ven Lasse der har et savværk. Der er brugt rødlærk til konstruktion og asp til bænke. Saunaen er opbygget som en skelet konstruktion der er isoleret og beklædt med brædder. Vi har gerne ville vise konstruktionen og dermed ikke bare beklæde konstruktion og dermed skjule den. I stedet har vi valgt at konstruktionen er synlig både indvendig og udvendig. Og beklædningen ligger inde imellem konstruktionen og dermed viser hvordan saunaen er konstrueret.


Hvorfor oppe i træerne?


Ja, det er vi ofte blevet spurgt.  Fordi udsigten er go deroppefra, hvor man kan se ud over søen og ned på vandfaldet og den fossende å. Fordi vi synes der er noget helt magisk over at side deroppe mellem træerne og mærke varmen i kroppen. Nogle har spurgt: Hvad nu hvis træerne ikke vokser i samme takt? Tak for spørgsmålet - vi kan allerede se at træerne ikke vokser i samme takt og….et hjørne er allerede højere end de andre. Det synes vi er et dejligt resultat af det at saunaen ikke har et almindeligt fast fundament men hele tiden bevæger sig og vokser med træerne. Måske vi en dag skal have sænket det hjørne der gror hurtigst. Så gør vi det.

Vi har ikke haft så mange at spørge om man laver en sauna oppe i træerne, så vi har selv måtte lære det og vi har fået en masse erfaringer. Vi er glade for at kunne sige at saunaen bare fungerer virkelig godt. Varmen kommer hurtigt og der er masser af varme til at lave damp og saunagus. Vi har også fundet ud af at saunaen også fungerer som et dejligt rum bare at være i. Tænde lidt op og opleve solnedgang. Så dejligt.


En brændestabel

Hvad har man brug for for in en sauna? BRÆNDE! - masser af brænde! Vi valgte at det som saunaen lever af og har brug for, nemlig brænde til den brændefyrede ovn, skulle være facade udtrykket. Der hvor vi gerne ville have bænke har vi fjernet brændet så der er plads til bænkene. Man kan sige at huset i sig selv fremstår som én stor brændestabel. 


Shelter på toppen


Vi kunne se at saunaen og placeringen i træerne blev så attraktiv at vi gerne ville have flere funktioner ind i saunaen.

Så nu er saunaen lavet så man også kan bruge det som et kontor/ et refugium/ et sted du kan skrive en bog. Og der er kommet et shelter ovenpå. Og en bruser og et lille køkken.


Et dyp under vandfaldet


Under saunaen i træerne findes der et lille vandfald. Her kan vandet opdæmmes ved at sætte brædder i. Man kan bade under vandfaldet og lade vandet strømme ned over sig. Vandmængden er forskellig afhængig af årstiden. Om sommeren er det en stille rislen og om vinteren en fossende flod. Til tider ikke muligt. Hvis man foretrækker den mere stille model findes der også en koldtvandsbruser oppe ved saunaen.

Fra vandfaldet fortsætter åen, som vi også bader i både sommer og vinter. Den løber på begge sider af grunden og danner en ø omkring Kvarnen og de omkringliggende huse.




Saunagus


På Kvarnen er vi vilde med saunagus og hver gang i vi har retreat laver vi gus med dufte, musik og røverhistorier. Vi laver også gus på vores familieretreats - selvfølgelig justeret til børn. Her gætter vi dufte og smager på forskellige ting og sager - en sanseoplevelse for både børn og voksne.

Måske lidt nørdet - men vi har har købt et destillationsapparat og skal i gang med at lave vores egne dufte af ting fra skoven - vi starter med gran og så må vi se hvad der kan destileres.

Byggeriet



Herunder ser i 15 billeder af processen fra vi startede i juni 2022 med at hejse 4 planker op i træerne og til april 2023, hvor vi kunne tænde op i saunaen for første gang! En proces, hvor mange af vores gode venner var involverede. Vi holdt "Byg og Hyg" weekender, hvor vi inviterede venner af Kvarnen til at komme og bygge og hygge med os. Mange havde aldrig stået med en hammer i hånden før og der var en del der skulle læres undervejs:-) Det at bygge sammen er noget vi elsker! At lære håndværk og skabe noget i fællesskab med andre, synes vi også er også en slags yoga.


Tak til alle der var med!


Et år med saunabyggeri - trin for trin


 Inde og ude

Facaden er et hyldesystem af stablet brænde, hvilket efterlader rum til bænke døre og vinduer, hvor der ikke er brænde. Der er derfor rig mulighed for at side ude og nyde solen, sneen eller regnen og herefter igen komme ind og få varme i kroppen. Vi har også et udendørs koldtvandsbrusebad oppe bag saunaen, så man kan blive kølet af. Vandet er fra søen og der er rigeligt af det, så man kan blive under vandstrålen så længe man vil.


Sauna by night


Alle tider på dagen og alle årstider har noget specielt at tilbyde. skumringstid, sol og blå himmel, bidende frost, silende regn tåge og dis. Det er et evigt varierende senarie som udspiller sig. Men ligegyldig hvad der sker udenfor er man altid beskyttet i den lille hule. At gå i sauna om aftenen før sengetid er den perfekte måde at gøre sig klar til en nats søvn.  Blød i kroppen og stille i sindet, kan man krybe ind under den varme dyne.

Vildmarksbad


På kvarnen har vi et vildmarksbad. Her kan sidde ca. 6-8 personer. Det er som saunaen brændefyret og vi starter med at tænde op tidlig morgen og så er det klar ved frokosttid - selvfølgelig afhængig af årstiden. Bliver det for varmt i tønden, kan man dyppe sig i åen som løber lige forbi. Kombinationen af det kolde og det varme er ganske magisk både på sommer-og vinterdage.